Trubaduren koncert Atlas Aarhus

Om koncerten

Det er i øjeblikket kun muligt at købe billetter i forsalg her på vores hjemmeside. Det er således ikke muligt at købe billetter i døren – heller ikke på de enkelte koncertaftener.

Koncerten afholdes desværre ikke denne aften (den 13. marts), da nedlukningen af landets indendørs kultursteder som bekendt er forlænget til den 5. april. Vi arbejder på højtryk på at finde en ny dato og melder ud, lige så snart der er nyt i sagen.

Trubaduren er et folkeligt orkester, der spiller stemningsfuld, dansksproget originalmusik, med giver associationer til alt fra Buenos Aires støvede fortovsrestauranter til Københavns brostensbelagte torve og det jyske frihedsideal, der i daglig tale eksempelvis forbindes med det privilegium det er, at have en baghave! Denne aften vender bandet tilbage til Atlas.

… Læs mere

 

I efteråret 2020 udgav de deres andet studiealbum “At Danse Moderne”, der genremæssigt bevæger sig indenfor dansk visekunst, jazz, samba, bossanova og folkelig rock. De skriver sig på denne måde ind i en stolt tradition af nordiske trubadurer, der på forskellig vis har vendt blikket mod varmere himmelstrøg og ladet skandinavisk vemod blande med sydens pulserende rytmer. Nævneværdige eksempler kunne være kunstnere som Cornelis Vreeswijk, Søren Kragh-Jacobsen og C.V. Jørgensen.

Trubadurens relaterbare tekster vækker begejstring hos unge som gamle, og deres karismatiske live-optrædener har givet dem status som hele Aarhus’ yndlingshusorkester nummer 1! De har gennem årene spillet en lang række forskellige koncerter på alt fra hipster-festivaler og bryggerier til husbåde og sølvbryllupper samt regulære spillesteder i hele landet.

Trubaduren er:

Tobias Stjernholm – Sang, mundharmonika, trompet
Rasmus Bak Christiansen – Guitar
Rune Kragh – Harmonika, Orgel
Jonas Kardyb – Trommer, Percussion
Jeppe Abildgaard – Bas

Links

Trubaduren på Facebook
SoundCloud
Info om handelsbetingelser m.m.

0 Anbefalinger

Vil du anbefale denne koncert til andre?

Anbefal denne koncert

Din anbefaling af denne koncert

Alle anbefaling skal godkendes af en administrator.