Unmack begyndte karrieren i Viborg-punkbandet Næste Uges TV, men er naturligvis bedst kendt som sanger og sangskriver i gruppen Love Shop, der debuterede i 1990 med nyklassikeren “En Nat Bliver Sommer” og siden blev et meget populært band, både før og efter den pause bandet holdt fra 2004 til 2009. Jens Unmack udgav senest med Love Shop i foråret 2017 albummet “Risiko”, som konsoliderede bandets position på kvalitetstoppen af dansk rock og udløste fem-seks-stjernede anmeldelser samt udsolgte koncerter i DR’s Koncerthus og Musikhuset i Aarhus.
I 2004 indsang Unmack nummeret “Minder” til Leonard Cohen-albummet “På Danske Læber”. Unmacks egentlige debut som solist fulgte året efter med albummet “Vejen Hjem Fra Rocknroll”, der udkom året efter. I 2007 udgav han soloalbum nummer to, “Aftenland Express”, og i 2009 udkom tredje soloalbum, “Dagene Løber Som Heste”, hvor strygerne fra Prags Philharmoniske Orkester medvirker.
Og nu turnerer han for første gang nogensinde rundt i landet uden musikere bag sig. Det kan kun blive mindeværdigt at opleve Unmack og hans altid vedkommende ord, ofte kaldt nogle af de bedste i moderne dansk musik, leveret helt uden distanceblænderi, tæt på, intimt og direkte.
Links
Jens Unmacks hjemmeside
Twitter
Info om handelsbetingelser m.m.
Din anbefaling af denne koncert