Venom Inc. koncert VoxHall Aarhus

Om koncerten

Forrygende double headliner-show med to metal-giganter fra begge sider af Atlanten, Venom Inc. og Suffocation. Med som support har de Nervosa og Aeternam.

… Læs mere

 Som helhed, en aften med død, black og thrash i en skøn og ond pærevælling!

Om Venom Inc. og Suffocation
Venom Inc. er en udspringer af Venom, og består af de to originale Venom-medlemmer Abaddon (trommer) og Mantas (guitar), samt Demolition Man (bass og vokal) som erstattede den originale bassist og sanger Cronos i 1989.

Sammen udgør de og Venom ét af ekstrem-metallens alle tiders mest indflydelsesrige bands, som en alenlang liste af thrash-, black- og død-bands har anerkendt som værende blandt deres største inspirationer. Venoms andet album ’Black Metal’ har desuden været skabelon for og navngiver til hele genren black metal, som på udgivelsestidspunktet i 1982 slet ikke endnu eksisterede som en term.

Suffocation behøver heller ikke den store introduktion. Det amerikanske dødsmetal-band hører til genrens mest konsistente og standard-sættende bands, og returnerer denne gang til Europa med en turné som opfølger på det fremragende ’… Of the Dark Light’-album, som udkom på Nuclear Blast i juni.

Bandet er pionerer inden for genren teknisk dødsmetal og grindcore, og har med sin egen distinkte stil, hvor breakdowns er en central del af udtrykket, også været pionerer inden for deathcore-genren. Suffocation turnerer som vanligt uden Frank Mullen, han erstattes af Kevin Muller fra The Merciless Concept.

Om Nervosa og Aeternam
Aftenens support udgøres af den brasilianske power thrash-trio Nervosa og Aeternam, som spiller symfonisk metal med inspirationer fra mellemøstlig musik.

Links
Facebook
Info om handelsbetingelser m.m.

0 Anbefalinger

Vil du anbefale denne koncert til andre?

Anbefal denne koncert

Din anbefaling af denne koncert

Alle anbefaling skal godkendes af en administrator.