Vi Sidder Bare Her koncert Atlas Aarhus

Om koncerten

Bemærk: Køber du din billet senest den 26. maj, er du automatisk med i lodtrækningen om en unik Vi Sidder Bare Her-plakat. Har du allerede købt billet, deltager du også automatisk i konkurrencen. Vinderne får direkte besked.

Vi Sidder Bare Her, der består af digteren Jørgen Leth og musikerne Mikael Simpson og Fridtjof Toksvig, kreerer fortryllende ambient ‘storytelling’ med vidunderligt stof til eftertanke.

… Læs mere

 

Om Vi Sidder Bare Her
Vi Sidder Bare Her udsendte i maj 2014 deres tredje album ”Ingen Regning Til Mig” til mangestjernede anmeldelser. Trioen kaldte selv udgivelsen “det bedste vi nogensinde har lavet” og “den største bedrift indtil videre”, og anmelderne var absolut enige. To år brugte Vi Sidder Bare Her på at komponere, klippe og færdiggøre ”Ingen Regning Til Mig” – et album, der er fyldt med endnu mere ”ambient storytelling”, som Soundvenue rammende beskrev Jørgen Leths unikke betragtninger lagt på Simpson & Toksvigs suggestive lydspor.
Det hele er egentlig ganske enkelt: Simpson og Toksvig tager sig af musikken, og så tager Leth sig af ordene. Sådan har det været siden begyndelsen – lige siden trioen i 2008 udsendte deres første fælles værk ”Vi Sidder Bare Her”. De sad her stadig i 2010 hvor den ikke svære, men svært roste toer ”Ikke Euforisk” udkom. Og de sidder her endnu i 2015, hvor de igen tager liveudgaven af deres samarbejde til nye højder.

Anmeldercitater
“[…] på alle niveauer det bedste, jeg har hørt fra den kant til dato. Og det sagt af én, der virkelig godt kunne lide trioens to første udspil, men i denne ombæring synes tingene til perfektion at gå op i den der famøse højere enhed for den talende og hans to musikalske kumpaner.” (Information, 2014 – læs hele anmeldelsen)

“[…] musik og poesi flettes sammen på forbilledlig vis, og de tre herrer tager deres talenter til nye højder. Både melodisk melankolsk og dystert murrende og dragende.” (Gaffa, 2014 – læs hele anmeldelsen)

Links
Vi Sidder Bare Her på Facebook
Info om handelsbetingelser m.m.

0 Anbefalinger

Vil du anbefale denne koncert til andre?

Anbefal denne koncert

Din anbefaling af denne koncert

Alle anbefaling skal godkendes af en administrator.