• Viagra Boys koncert VoxHall Aarhus
  • Mavourneen koncert VoxHall Aarhus

Om koncerten

27. februar: Vi har fanget Viagra Boys til en snak om koncerten – læs interviewet længere nede.

Svenske Viagra Boys spiller selverklæret ugly gonzo postpunk og giver denne aften koncert på VoxHall i Aarhus.

… Læs mere

 

Viagra Boys blev dannet i Stockholm i 2015 og gav sig fluks i kast med at skabe et udtryk. Et udtryk, der nok var inspireret af heltene Screamin Jay Hawkins, Butthole Surfers, Suicide og Dead Kennedys, men som samtidig var helt deres eget.

Vild bytur

Det hele startede, da Henrik “Benke” Höckert og Sebastian “Sebbe” Murphy havde en vild nat i byen. De kendte hinanden fra tattoo-miljøet. De endte på en karaoke-bar, hvor Benke for første gang hørte Sebbe synge og øjeblikkeligt vidste, at han var vidne til noget ganske specielt. Den efterfølgende morgen vågnede han op og vidste, at dette var starten på noget vildt og virkeligt. Alle, der siden har oplevet Sebbe optræde, ved præcist, hvad han mener.

Sammen begyndte de at skrive sange, og efter at have kontaktet guitaristen Benjamin “Benis” Vallé, som Benke havde spillet med i over 10 år, og trommeslageren Sol Tor Sjödén var Viagra Boys en realitet.

Første projekt

Efter at have skrevet nogle sange i deres respektive hjem, lavet utallige optagelser på deres telefoner og gennemført et par øvere tog de fat på deres første projekt – indspilningen af singlen “Consistency Of Energy”, der blev skabt i Studio Cobra i Stockholm.

Lige fra deres allerførste koncert opstod der en voldsom hype om Viagra Boys. Hurtigt fik de et ry og rygte som værende et helt unikt, virkeligt og ikke mindst råt live-band. Deres unikke lyd spredtes som en steppebrand i både punk- og hiphop-undergrunden, lige som også scenen for eksperimenterende elektronisk musik og sågar jazzmiljøet fik øjnene op for bandet.

Udlandet kalder

Sebastians tekster, vilde energi og fremtoning på scenen blev snart sammenlignet med giganter som Iggy Pop og Nick Cave.

“Consistency Of Energy” blev anmeldt i alle Sveriges toneangivende medier, og inden længe optrådte bandet også i udlandet.

Efter udgivelsen af deres anden single, “Call Of The Wild”, blev Viagra Boys nomineret til en svensk Grammy. Og så spillede de blandt andet på Leeds, Reading, Roskilde og Öya Festival.

Debutalbummet

I 2017 tog bandet fat på arbejdet med deres første album, “Street Worms”. Den første studiesession fandt sted i Studio Rymden med Daniel ”Fagge” Fagerström i producerstolen, og den anden session udspillede sig i Ingrid Studio med Pelle Gunnerfeldt som producer. Albummet udkom i september 2018 og blev udgivet af pladeselskabet YEAR0001.

“Street Worms” har sikret Viagra Boys massiv opmærksomhed. Anmeldere verden over har rost bandet til skyerne, og flere har lige frem kaldt gruppen for Sveriges bedst bevarede hemmelighed. Pitchfork udråbte førstesinglen “Sports” som Best New Track, og Annie Mac spillede den flittigt i hendes BBC Radio-program.

Med denne ekstremt succesfulde udgivelse spillede bandet snart en hurtigt udsolgt London-miniturné, der indbefattede en koncert hos Rough Trade og en allerede legendarisk aften på Shackwell Arms.

Interview med Viagra Boys
What can the audience expect from the show?
“They can expect to see six very athletic men on stage singing about dogs and different beverages.”

What merch do you bring?
“We will bring everything we have. Hopefully there’s something left for you. Maybe the Germans will buy it all from us on some gas station. Guess we’ll have to see. Really exited about our new item. It’s a stuffed hot dog in S M L and so on.”

Which song do you prefer performing live?
“Every song that’s not about sports. Nah just kidding with y’all.”

How have your most recent concerts been?
“Too short, cheap, ugly and beautiful. Just like you.”

Beslægtede navne
Parquet Courts
Iceage
Hot Snakes
Protomartyr
Ought
Preoccupations
Idles
Shame
Makthaverskan

Anmeldercitater
“Street Worms is a fine example of how to subvert expectations, and it’s a fine example of how to do ‘punk’ in 2018.” (MusicOMH.com, 2018 – læs hele anmeldelsen)

“The depraved and descending post-punk of ‘Down in the Basement’ sets the blueprint for Viagra Boys throughout most of the album, and on some tracks it feels a bit repetitive at times. The factor that distinguishes these tracks from each other are the odd and uncouth characters being described.” (The 405, 2018 – læs hele anmeldelsen)

“Street Worms, their debut album, is a grand introduction. Viagra Boys manage to mock everyday negative qualities–boasted virility, misplaced classism, and blissful ignorance–with sincerity and ambivalence.” (Pitchfork, 2018 – læs hele anmeldelsen)

Mavourneen
I foråret af 2018 rejste jeg (Hans Gustav Björklund Moulvad, red.) alene til Sonic Youths studie Echo Canyon West i New York for at indspille mit post-punk-projekt Mavourneen, som jeg startede i slutningen af 2017. Med Steve Shelley (Sonic Youth) på trommer og Jared Artaud (The Vacant Lots) som producer indspillede jeg de otte sange, der ville blive denne selvbetitlede debut; “Mavourneen”.

Jeg skrev dette album under de tre mørkeste vintermåneder i et koldt, fugtigt øvelokale i København. Sangene reflekterer dette mørke og udtrykker en dualitet mellem personlig introspektion og aggression. Med temaer af mørke, våde gader, der klæber sig til ens hud, vold, rastløshed og ungdom specielt. Alle disse temaer stammer fra mit eget liv og mine egne oplevelser gennem de mange vintre i København.

Ligesom sangene og lyrikken udtrykker denne dualitet, ville jeg gerne have, at det instrumentale understøttede den følelse af rastløshed og sårbarhed. Hele albummet er både fremført og indspillet med kun en enkelt guitar, vokaler og trommer.

Siden al melodi kommer fra den samme guitar, bukker og drejer hver tone og frekvens sig ved den mindste variation af berøring. Dette resulterer i, at lyden, selvom den er støjet og stor, også er meget organisk og åndende. Dette er for mig understøttende for sangenes følelsesmæssige platform. Steve Shelleys vilde, eklektiske og dynamiske måde at spille accentuerer også perfekt den bøjede fornemmelse, som jeg gerne ville udtrykke med denne plade.

Selvom jeg trækker inspiration fra en bred vifte af artister som The Jesus & Mary Chain og Sonic Youth, handler Mavourneen om at udtrykke min egen lyd, mit eget univers og ikke at tilhøre nogen ”scene” eller ”niche”.

Links
Viagra Boys’ hjemmeside
Facebook
YouTube
Instagram
Mavourneen på Facebook
Info om handelsbetingelser m.m.

0 Anbefalinger

Vil du anbefale denne koncert til andre?

Anbefal denne koncert

Din anbefaling af denne koncert

Alle anbefaling skal godkendes af en administrator.